
Grundlæggeren af den form for aikido, der trænes i Renshin
Aikido Dojo. Shoji Nishio sensei blev født i Aomori prefekturet i 1927 og
gjorde sin første entre i Hombu dojo i 1955. Inden han startede
med sin oplæring inden for Aikidoen, havde han allerede erfaring
inden for judo, karate, iaido og jodo. De færdigheder han opnåede
gennem sin træning inden for disse martiale kunster er behændigt
indkorporeret i hans unikke Aikido. Nishio sensei
tog jævnligt
på rejser til Skandinavien, Europa og U.S.A. Nishio sensei
døde marts 2005. Shoji Nishio blev 8. dan Shihan inden for Aikikai Federation, og 7. dan
Shihan indenfor Nihon Zendoku Iaido federationen.
Derudover blev han gradueret til 4. dan inden for Kodokan judo, og det
samme gælder inden for
karatestilarten Shindo Shizen ryu karatedo. Ved
siden af alt dette, har han yderligere studeret Shindo Muso ryu – jodo
(stavteknik) og Hozoin ryu – yari (spyd) Han har skabt en ny Iaido
skole, hvis form er baseret på aikido teknikker: Aiki
Toho Iaido. Klik
her for at læse artiklen 'Aikido's Innovative
Genius' (På engelsk)
Følgende er en artikel hentet fra: Aikido Journal, 1996, Vol.
24, no. 1, pg. 21-22 Folk som træner budo i dag, har ikke nødvendigvis en sådan
tidligere erfaring, hvilket har skabt en betydelig forskel i træningen
fra dengang og nu. Nu om stunder er der mange lærere der fortæller,
at det er ganske overflødigt at træne, eller så meget
som blot at kigge på andre former for martiale kunster. Men det
er en meget stor misforståelse. Værdien af en hvilken som
helst form for budo, bestemmes ved at sammenligne den med andre former
for budo. Det er ganske ligegyldigt hvor dygtig du er til aikido, hvis
din aikido ikke er meget andet end en slags dans, uden nogen som helst
praktisk værdi. KAST, LÅSE OG GREB MED FØLELSEN AF ATEMI Sværdet har været symbolet på den japanske budo i
tusind år eller mere. Men den historie har også været
blodig. Samtidig med at sværdet har været krigerens ideal,
har ubenægtelig også været et dødens og destruktionens
instrument. Derfor erkender vi at sværdet har været, og
er, et frygteligt destruktivt redskab. Forstående dette, er aikidoen
derfor meget optaget af, at transformere dette redskab om til et nyttigt
værktøj. I almindelighed har “bu” i budo, betydet, “at stoppe
fjendens lanse/hellebard”, ikke desto mindre er det sådan
at vi i aikido udlægger denne forståelse på en anden
måde. Her har det mere betydningen, “at hellebarden/lansen
skal stoppes.” Med andre ord gælder det også her om
at stoppe dit eget våben. Men i aikido foretrækker vi endvidere
at give det den betydning; “at forandre os selv indefra.” Hvis vi spekulerer lidt over spørgsmålet, “hvad
er budo?”, er det muligt at fremkomme med en rig variation af
indgange, tilnærmelser, mål og processer, som kan bibringe
oplysninger til måden hvorpå vi træner. I gamle dage
sagde man, at det at træne budo, var at træne henimod at
overkomme tilsyneladende umulige odds. I aikido indtager vi et anderledes
standpunkt: vi indser det umulige i at gå imod naturen, og prøver
ikke at overvinde det umulige med magt og styrke. Men jeg tror der er noget man kan lære fra alle kunst- og stilarter,
som man vælger at studere. De mennesker som forstår dette,
vil være istand til at kunne gøre store fremskridt. Jeg
har erfaringer fra karate og judo, og føler at sværdets
vej har en central betydning, derfor bliver de tomhåndede teknikker
og kast også reflekteret i mine sværd- og joteknikker. Osensei
sagde, “Hvis din hånd holder et sværd, så er
aikido et sværd, hvis din hånd holder en jo, så er
aikido en jo". Det er dette jeg forsøger at reflektere i min træning
nu. For at forstå sværdets natur og naturen af aikidoens ånd,
træner vi realistisk, “tæt på kanten” som
ville vi bringe modstanderen til fald, så snart vi har opnået
kontakt med ham. Men i stedet for stopper vi op en hårsbredde
fra ham, uden at skære/hugge modstanderen ned, eller at tillade
ham at gøre det mod os. Vi kan bruge træningen til gensidig
reflektion og introspection. Dette er processen og målet for vor
træning. I begyndelsen når folk lige har indledt deres læreproces,
må de åbne sig for de fundementale ting i budo. Men på et
vis tidspunkt er det nødvendigt at de udvikler initiativet til
at finde egne svar. Hvis det betyder at det bliver nødvendigt
at banke på døren til en karate eller judo skole, eller
hvad der nu findes, så lad det være sådan; der er
bestemt ikke noget galt med det, at udfordre sig selv på denne
måde er faktisk beundringsværdigt.
Shoji Nishio Sensei
- Aikido Journal
STYRKE ER EN NØDVENDIGHED FOR AIKIDOEN SOM BUDO
Det er nødvendigt at kunne forstå forskellen på naturen
af styrken i aikido og naturen af styrken i budo generelt, Jeg syntes
også det er nødvendigt at fortolke meningen med “bu” i
budo på den korrekte måde. Et kig på den historiske
udvikling inden for den japanske budo vil vise, at den ikke har udviklet
sig på en ideel måde. Essentielt er budo et instrument/metode
for mennesker til at finde en orientering og en focusering i deres liv.
Uheldigvis har der været en tendens til at forståelsen er
drevet i en anden retning. Det i en sådan udstrækning, at
budo kun har fået den betydning at bekæmpe eller skade andre.
Vi er nødt til at reflektere over dette i vore bestræbelser
indenfor budo.
Ud fra den betragtning at aikido er budo, vil den
selvfølgelig kræve en vis portion ydre, overfladisk styrke.
Uheldigvis er det sådan, at mange mennesker inden for aikido verdenen
nu om stunder udnytter det faktum, at der inden for aikido ikke er nogen
kampe/konkurrence, og derfor neglicherer det budomæssige aspekt
i trænningen. Da jeg startede med at træne aikido, havde stort
set alle en baggrund i en eller anden form for martial træning så som
judo, kendo eller karate. De var alle kommet fordi de søgte noget
bedre, noget ud over det, som de allerede havde prøvet. Dengang
var grundlæggerens indflydelse meget stor, hvilket yderligere skabte
en forstærkning og raffinering af det budomæssige aspekt.
Aikido er fyrre procent kast og tres procent låse/greb. Du er
nødt til at have en grundig forståelse af alle teknikkerne.
Ud over disse teknikker er der atemi (hurtige eksplosive slag mod modstanderen,
som afgives fra cirka ti centimeters afstand af dennes krop). Ikke desto
mindre, fordi mange instruktører idag kun har kendskab til Aikido,
har deres forklaring på hvad atemi er en tendens til næsten
udelukkende at være af verbal karakter - der mangler noget. Gennem
aikidoen har jeg lært, (og i dette underviser jeg) at udføre
kast og låseteknikker med følelsen og rytmen fra Atemi.
BETYDNINGEN AF VÅBENTEKNIKKER (LAV VÅBEN TIL PLOVSKÆR)
Nogle aikido instruktører hævder idag, at træningen
med sværd (ken) er total unødvendig. Sådanne påstande
er tåbelige; intet kunne være længere væk fra
sandheden. O - sensei sagde: “Aikido er at udtrykke sværdets
principper gennem kroppen.” Derfor er dette at prøve at
forstå hvad aikido er, uden først at prøve at forstå brugen
af sværdet, en mærkværdighed. For mig at se, har de
der hævder at der i aikido ikke findes våbenteknikker, ikke
forstået Osensei's ord.
BRUGEN AF ANDRE FORMER FOR BUDO SOM NÆRING OG PLEJE
Alle former for budo kæmper kontinuerligt på deres egen
måde for at skabe en forbedring af deres systemer. Udøvere
af budo må til stadighed være opmærksom på og
forstå naturen/karakteren af disse forandringer. Kunstarter
som karate, judo og kendo har alle deres gode sider, og kan bruges
til at pleje og nære ens egen budo, tag dem med i din betragtning
og gør dig endnu større anstrengelser. Dem som indtager
denne attitude i forhold til andre former for budo, vil aldrig komme
med kommentarer som, “Åååh skulle det være
budo” eller “hvordan kan de dog finde på at udføre
budo på den måde?” De eneste mennesker som fordømmer
andre former for budo, er dem som aldrig praktiserer dem; på en
eller anden måde vil de finde disse aktiviteter besværlige
(måske endda en lille smule skræmmende) f.eks når
andre omkrig dem undersøger disse områder.
TAG INITIATIVET
Jeg fortæller mine elever, specielt de yngste, at de skal
forsøge at lære så meget som muligt ved egen
hjælp. Det er ganske nemt og simpelt for mig at rette deres
fejltagelser. Men det de opnår gennem deres eget initiativ
og hårdt arbejde, har en ganske anden værdi end det
de er blev fortalt eller belært om. Processen med selv at
søge og lære, vil blive elementet i en fremtidig vækst.
En af meningerne med at man skal udvide sin ki, som vi så ofte
hører i aikido, er at generere denne søgende bevidsthed,
dette initiativ. Virkelig kamp finder sted i løbet af et
kort øjeblik, når der er opnået kontakt. Sværd
og andre våben vil kunne lære dig at forstå dette
meget klart
Mennesker der i sig selv finder et behov for at
studere disse andre budo stilarter, for at søge bekræftelse/viden
gennem et første hånds indtryk, skal på alle måder
gøre dette. Det må ikke tillades at aikidoen blot bliver
til en form for dans. Essentielt er aikido budo, og må derfor
praktiseres med sund forståelse for budoens fundamentale essens.
At udelade et hvilket som helst aspekt - spark, kast, eller arbejde
med sværdet, eller hvad der nu findes - er at lade aikidoen være
forkrøblet og inkompetent som en budo stilart. Også Osensei
sagde, at aikidoen kunne anvendes i et hvilket som helst område
inden for budoen".
Billeder fra forskellige træningslejre